Formål
Projektet demonstrerer alternativerne til de 50-90 pct. af fosfor- og kaliumforsyningen, som økologisk jordbrug mister, når udfasningen af konventionel husdyrgødning er gennemført. Endvidere er det vigtigt at gøre landmænd og konsulenter bekendte med alternativerne, så den økologiske produktionsform ikke fravælges på et ufuldstændigt grundlag. Projektet skaber således fundament for en bæredygtig udvikling af økologisk jordbrug efter udfasning af konventionelt husdyrgødning.
Baggrund
I forbindelse med udfasningen af konventionel husdyrgødning og halm, som er planlagt til at begynde i 2015, mister økologisk jordbrug en vigtig mulighed for import af plantenæringsstoffer. Det er særligt reduktionen i import af makronæringsstofferne fosfor og kalium, der er problematisk, men importen af en lang række mikronæringsstoffer bliver også begrænset. Mangel på fosfor vil i løbet af nogle år reducere udbyttet med 20 – 40 pct., mens udbyttetabet ved kaliummangel kan udgøre op til 80 pct. i nogle afgrøder.
I forbindelse med beslutningen om udfasningen af konventionel husdyrgødning, har der været sat betydeligt fokus på biogasanlæg og hvilken betydning det har. Biogasanlæg kan bidrage med en betydelig kvælstofforsyning, men løser ikke problemet med mangel af de øvrige plantenæringsstoffer.
Gødningseffekterne af fosfor og kalium i husdyrgødning er veldokumenterede For nye typer af gødning, som kan være fremtidens alternativer i økologisk jordbrug findes ikke den samme gode dokumentation. Der er således et behov for at få beskrevet hvorledes alternative fosfor- og kaliumkilder fungerer i relation til planterne.
For at opretholde en bæredygtig planteproduktion, skal alle plantenæringsstoffer være til rådighed i det omfang planten skal bruge dem. Er der f.eks. for lidt kalium, hvilket nemt kan opleves på sandjord, så udnyttes de andre næringsstoffer ikke fuldt ud, hvilket medfører risiko for at mobile næringsstoffer som svovl og kvælstof udvaskes.
Efterafgrøder kan fastholde næringsstoffer i jorden, når hovedafgrøden er fjernet. Dette er veldokumenteret med hensyn til kvælstof. Men der mangler viden om, hvor nemt de øvrige næringsstoffer kan frigives og udnyttes af en ny hovedafgrøde i den efterfølgende vækstsæson.